Om Rikke

Hvem er jeg

Jeg hedder Rikke Fabienke og er født og opvokset på Skjørringe Gods. Jeg har siden 1994 drevet Skjørringe Gods sammen med min mand Henrik Fabienke. Vi har 4 dejlige voksne børn, 4 hunde, 1 kat og lidt høns 😀

De første 18 år af mit arbejdsliv har jeg drevet Golfbanen ved Virket Sø (også kendt som Falster Golfklub). Desuden har jeg arbejdet for Femern Belt Development og Business Lolland-Falster.

I 2004 læste jeg en artikel, som hed “Bliv leder af dit eget liv” og det blev startskuddet til mit første kursus i personlig udvikling. Sidenhen har jeg taget flere coach uddannelser, er blevet uddannet yogainstruktør og breathwork facilitator samt deltaget i mange andre kurser.

Jeg er af natur en søgende iog nysgerrig person. Jeg kan ikke lade være med at stille mig selv et af følgende spørgsmål “Hvad skal jeg lære af det?” eller “Hvad er gaven i det?” Jeg er af den overbevisning, at vi er her på jorden for at udvikle os, hæve vores frekvens og bidrage med vores passion.

Det er min oplevelse, at vores største mulighed for Ego Vækst er gennem vores relationer, hvorfor jeg er dybt taknemmelig for den livsrejse min mand og børn tager med mig ❤️

Din egen lykkes smed

Jeg er coach og yogalærer Rikke Fabienke. Jeg er dygtig til det jeg gør. I dag tør jeg sige det 👍 I dag tør jeg stå ved mig selv.

Jeg er udmyg, taknemmelig og bevidst om at der er kun en, der kan sørge for min lykke. Det er mig. Jeg tager ansvar for mit liv. Jeg gør alt for at være den bedste udgave af mig selv hver dag.

Udtrykket “Du er din egen lykkes smed” ligger der megen sandhed i.

Jeg ønsker at hjælpe andre, ligesom jeg har lært at hjælpe mig selv:

Åbne hjertet ❤️
Lytte til din indre stemme 🦋
Træde frem i dit lys 🌟

Bliv leder af dit liv

Jeg er meget optaget af det, at tage ansvar for mit eget liv, lykke og vi menneskers tilgang til livet. Vores mindset og vores energiniveau. Jeg tror på at vi består af energi og at vi tiltrækker det vi sender ud. Jeg ønsker at hjælpe andre til at se deres potentiale. Finde deres indre styrke og kerne. Komme hjem til sig selv og turde tage ansvar for sit eget liv. For at kunne støtte og hjælpe andre gennem yoga, breathwork, coaching og ved at arbejde med deres mindset, deltager jeg selv løbende på kurser (live og online), går regelmæssigt til verdens bedste kropsterapeut (www.krop-bevidsthed.dk) og har flere mentorer. At blive inspireret og løftet af andre, som har gået vejen før mig er jeg dybt taknemmelig for.

Få mine nyheder

Når du vælger at modtage mit nyhedsbrev, så tilbyder jeg at facilitere dig igennem Deepak Chopra's 21-dages meditationsrejse til et liv med mere overflod. En ægte gave til dig og hele universet.

Mit yoga liv

Jeg har dyrket traditionel yoga hos N.U. Yoga Ashrama på Falster siden jeg var sidst i 20’erne. I 2021 besluttede jeg at jeg ville mere med min yoga og begyndte på Ki-Zen Yoga uddannelsen hos Susanne Kihlgast (læs mere her). Uddannelsen er fantastisk, Susanne er en uendelig kilde til viden og inspiration. Det har været en rejse dybere ind i krop, sind og ånd, som jeg er dybt taknemmelig for at jeg har givet mig selv.

Yoga arbejder på mange planer

Yoga arbejder på så mange planer, både bevidst og ubevidst, som gør os mennesker så godt. I februar 2022 blev jeg færdig eksamineret. Allerede i 2021 begyndte jeg med øvehold og idag har jeg 4 faste hold om ugen i Skjørringe Yoga Studio. Jeg har også undervist unge på Gunslevholm Efterskole. 

Jeg glæder mig til at dele min glæde ved yoga og livet med dig.

Ki-Zen Yoga

Jeg underviser naturligvis ud fra Ki-Zen Yoga principperne. Jeg inkorporer også min viden fra hatha, yin yoga og andre inspirationskilder. Noget af timen vil være i flow og nogle øvelser ikke. Du vil både opleve at få varmen og måske lidt puls, kombineret med indadvendte stræk og balance arbejde. Jeg har altid rigtig meget fokus på åndedrættet, da ånden er vores vigtigste kilde til liv, ro og balance. Dette vil du opleve som en integreret del af timen, samt som specifikke åndedrætsøvelser. I yogaens verden betegnet Pranayama.